Smørbøf, SASHI-AAA ribeye, modnet i smør.
Hertil fritter bearnaise og grillet pak choy.

A.

Smørbøf (1)

Tag bøffen ud af køleskabet. Fjern og kassér smørret. Lad bøffen ligge i stuetemperatur i cirka 30 min..

B.

Fritter (2)

Fritter kan laves på 2 måder:

  1. Bedste resultat opnåes ved at fritere fritterne i en fritøse ved 180 grader til de er let gyldne og sprøde. Har du ikke en fritøse, kan du bruge en stor gryde til at fritere fritterne i. Har du ikke et termometer til at måle oliens temperatur med, kan du stikke træsiden af en tændstik ned i olien. Hvis det syder omkring den med det samme, så er olien varm nok.
  2. Varm din ovn op til 230 grader. Vend dine fritter i olie og bag dem i 20-30 min. eller til de er gyldne og sprøde. Test gerne undervejs.

C.

Hvidløg, citron, skalotteløg, pak choy (8)
Persille (9)
Klaret smør (5)
Æggeblommer (3)
Bearnaise essens (6)
Creme fraiche (4)
Estragon (7)

Snit 1 fed hvidløg og skalotteløg fint, riv citronskal og hak persille fint, vend det hele sammen i en skål. Halver pak choy, skyl det og steg det hårdt af på en grillpande (eller alm. pande uden olie). Drys persilleblandingen udover pak choy.

Lun det afklaret smør ved lav varme. Æggeblommer, bearnaise essens, salt og creme fraiche hældes alt sammen i en høj skål. Blend sammen med en stavblender til en lind masse. Tilsæt det lune afklaret smør lidt efter lidt, mens, man fortsætter med at blende. Smag til med hakket estragon og salt.

D.

Smørbøf, rosmarin (1)
Hvidløg (8)

Varm en pande. Kom olie på og steg bøffen af ca. 1 minut på hver side ved høj varme. Kom hvidløg, rosmarin og smør på panden og lad bøffen stege 1-1,5 minutter mere på hver side.

Krydr bøffen godt med salt lige inden servering.

Anret pak choy med persilleblandingen på tallerkenen sammen med bøffen.

Server fritter og sauce i skåle for sig.

Velbekomme!