Signaturkassen

  • DAG 1
  • DAG 2

Saml selv baos med braiseret gris m. kimchi og confiteret and toppet m. hoisin sauce

Opskrift og vejledning på Saml selv baos med braiseret gris m. kimchi og confiteret and toppet m. hoisin sauce
Forberedelse

Springløg (10)
Gulerødder (10)
Spidskål (10)
Agurk (10)
Lime (10)

Koriander (10)
Ingefær (10)

Sammensætning

Bao (1)
Confiteret and (2)
Gris i tamarind (3)
Kimchi (4)
Spicy peanut sauce (7)
Peanut crumble (8)
Syltet rødkål (9)
Spicy Ponzu sauce (6)
Hoisin sauce (5)

Gode tips fra restauranten

I kan altid tilføje frisk chili eller andre typer asiatiske saucer/dips i jeres bao for at ”pimpe” dem extra. I kan også bytte om på de forskellige kødfyld fra dag 2, så I fx laver Oksekødsbao og Ramen med gris.

(x) - find ingrediensen på billedet

Inden du starter

Kimchi og alle grøntsager er pakket sammen for ikke, at bruge unødvendigt plastik, men skal bruges over begge dage - så du skal derfor gemme cirka halvdelen af: kimchi, springløg, gulerødder, kål, agurk, koriander og ingefær til dag 2.

Opskriften

Tag låget af foliebakkerne (2+3) og opvarm i forvarmet ovn ved 180 grader i 15 min.

Skyl alle grøntsager (10) og snit herefter springløg, gulerødder, spidskål og agurk så fint du kan. Placer i en skål, hæld Ponzu sauce og pres limesaft udover grøntsagerne. Den er klar til servering. Gem koriander stilke og tyndskåret ingefær til topping.

Opvarm bao-bollerne (1) i oven i 3-5 min. sammen med kødet.

Du er nu klar til at samle dit dine baos. Vi anbefaler at du lægger de lune bao-boller på et spækbræt og fylder halvdelen af dem med spicy peanutsauce (7), gris (3) og kimchi (4). Fyld den anden halvdel af bollerne med hoisin sauce (5), confiteret and (2) og syltet rødkålssalat. Lad hver person toppe deres baos det friske grønt, peanut crumble, koriander eller ingefærs strimler de har lyst til. Pas på ikke at overfylde din baos da de skal spises med hænderne.

Velbekomme!

Inspiration til anretning af måltidskasser fra Kung Fu

Frisklavet ramen med nudler, langtidsbraiseret okse og sprødt grønt

Opsrifter og vejledning til Frisklavet ramen med nudler, langtidsbraiseret okse og sprødt grønt
Forberedelse

Nudler (1)
Suppe (2)
Springløg (4)
Spidskål (4)
Gulerødder (4)
Koriander (4)
Ingefær (4)

Sammensætning

Oksekød (3)
Kimchi (5)
Peanut crumble (6)
Nori og sesam mix (7)

Gode tips fra restauranten

Tilføj et smilende æg på toppen af suppen. I kan også bytte om på de forskellige kødfyld fra dag 1, så I fx laver Oksekødsbao og Ramen med gris.

(x) - find ingrediensen på billedet

Opskriften

Tag låget af foliebakken med oksekød (3) og opvarm i forvarmet ovn ved 180 grader i 15 min.

Skyl alle grøntsager (4) og snit dem herefter så fint du kan. Anret de forskellige grøntsager på en tallerken opdelt hver for sig. Din topping er nu klar.

Kom en 4-7 ltr. gryde med vand over kog. Kom nudlerne (1) i og rør lidt så de ikke klumper sammen. Efter 2-3 min. er de klar. Hæld nudlerne i en sigte og skyl dem. Fordel nudlerne i de antal skåle du skal servere.  

Kom suppen i en 3-4 ltr. gryde og opvarm på middelvarme. Vigtigt: suppen må ikke koge! Når suppen er opvarmet, hælder du den over nudlerne i skålene.

Du er nu klar til at samle din ramen. Vi anbefaler at du fordeler oksekødet i hver skål med nudler og suppe og herefter de forskellige grøntsager og kimchi. Lad hver person toppe deres ramen med peanut crumble og nori og sesam mix efter lyst. Velbekomme!

Inspiration til anretning af måltidskasser fra Kung Fu