Vegetarkassen

  • DAG 1
  • DAG 2

Krydret indisk daal med friske og salte toppings

Forberedelse

Daalbase (1)
Tomater (2)
Koriander (2)

Sammensætning

Ristede kokosflager (3)
Nigellafrø (4)
Saltede mandler (5)
Sriracha dressing (6)

Det skal du selv have

Salt

Tips og tricks

De hele limeblade i daalen giver en fantastisk smag men er ikke så rare at tykke.

(x) - find ingrediensen på billedet

Opskriften

Daalbasen (1) hældes i en gryde med 1,5 dl vand og varmes op ved lav varme, til linserne er kogt ud (tager ca. 20 min). Rør jævnligt så linserne ikke brænder på i bunden af gryden.

Smag til med salt. Vi anbefaler en smule bid i linserne – du kan justere konsistensen ved at tilføje vand, hvis den ønskes mindre al dente.

Skyl cherrytomaterne og korianderne (2). Halver tomaterne og hak korianderne groft.

Daal fordeles i en dyb tallerken/skål. Kom derefter ristede kokosflager (3), saltede mandler (5), tomater, koriander, srirachadressing (6) og nigellafrø (4) udover. Nigellafrø er meget aromastiske, så brug dem nænsomt!

Du kan som alternativ servere alle toppings i små skåle og lade alle ved måltidet toppe deres egen daal.

Velbekomme!

inspiration til anretning af måltidskasse fra Grød

Svampebygotto toppet med syltede svampe og kålsalat med trøffeldressing

Forberedelse

Svampebygotto base (1)
Parmesan (2)
Timian (3)

Kål (3)
Æble (3)

Sammensætning

Syltede svampe (4)
Parmesan (2)
Trøffeldressing (5)
Saltede mandler (6)

Det skal du selv have

Salt
Peber

(x) - find ingrediensen på billedet

Opskriften

Bygottobasen kommes i en gryde og koges op ved medium varme med 2 dl. vand.

Når bygottoen er kogt ind og er cremet i konsistens, tilføjes halvdelen af parmesanosten (2) (husk at gemme lidt til topping). Rør jævnligt! (tager ca. 15min.) Grøden skal være fast i konsistensen, men stadig cremet og blød. Smag til med salt.

Imens din bygotto koger ind, kan du tilberede din salat. Kål og æble (3) skylles og snittes fint i strimler. Placer det i en skål og vend det med trøffeldressing (5) og saltede mandler (6).

Hak eller pluk den friske timian groft (3).

Svampebygottoen fordeles i en dyb tallerken/skål og toppes med syltede portobelle svampe (4), parmesan (2), timian og friskkværnet peber. Server salaten ved siden af.

Velbekomme!

Inspiration til anretning af måltidskasser fra Grød